Hvis du har fulgt med i nyhederne på det seneste, har du formentlig hørt, at der er nye boligskatteregler på vej. De træder i kraft fra d. 1. januar 2024, og i den anledning afholder vi et webinar, hvor vi vil forklare reglerne og sætte dig ind i, hvilken betydning det vil have for dig og din boligøkonomi.
Det nye boligskattesystem bunder blandt andet i ønsket om et system, hvor boligskatten i højere grad følger udviklingen på boligmarkedet. De offentlige vurderinger, der har været tilgængelige indtil nu, har ikke været retvisende. Og netop derfor får boligejerne frem mod i dag nye ejendomsvurderinger, som er en vigtig del af det nye boligskattesystem. De vurderinger forventes at blive væsentlig højere. Det kunne umiddelbart give lidt uro i maven, for højere vurdering betyder vel også højere ejendomsværdiskat?
Det gør det heldigvis ikke, for stigningen i boligvurdering skal imødekommes ved, at skattesatsen bliver lavere. 80 % af boligejerne står til en lavere boligskat, og de resterende 20 % får en skatterabat. Men skatterabatten får du kun, hvis du ejer din bolig pr. 31/12 2023. Denne dato er derfor ret vigtig for kommende boligejere, da det kan være en fordel at købe boligen inden.
Al den hjælp og rådgivning, du får hos Pengerådgivning, er altid uvildig. Dette betyder, at vi er upartiske, når vi forhandler med banker og mæglere. Du kan derfor altid være sikker på, at vores løsninger og rådgivning udelukkende har dine interesser på sinde.