Kommentar: Skal vores sidste leveår virkelig begrænses af stramme budgetter og spareplaner?
Martin Kloster, CSO og partner, kommenterer på problematikken om, at ældre folk bliver mødt med diskrimination i banken.
You are here:
I min daglige rådgivning af mennesker og deres økonomi i Pengerådgivning, er der en udfordring, som jeg ofte møder: pensionister, som ikke kan få udstedt lån, fordi deres bank ikke kan se planen og formålet for sig. Pensionister vurderes for ofte til at være mindre kreditstærke, end de er. Det er der ikke mange, som er opmærksomme på, og det har reelle konsekvenser for kvaliteten af deres sidste leveår.
For nogle kan dette have mindre betydning - men for andre kan det føre til, at de må fraflytte deres bolig eller reducere deres livskvalitet drastisk i de sidste leveår. Og selvom få kan forvente en luksuriøs pensionisttilværelse - er der ingen, der fortjener en uværdig alderdom, begravet i budgetter, spareplaner og tankemylder.
Retten til at drive forretning
Det er ikke fordi, jeg vil fratage bankerne deres ret til at drive forretning eller gå på kompromis med deres politik. Det er simpelthen bare sund fornuft, det handler om. Jeg mener heller ikke, at man som pensionist kan fralægge sig ansvaret for sin egen økonomi og i den forbindelse evt. søge sparring og hjælp hertil.
Til gengæld mener jeg, at et lån skal udstedes på baggrund af en persons økonomi og med en god planlægning – ikke på baggrund af alder. For pensionisterne er – med de rette løsninger og planlægning – ofte mere kreditstærke, end man umiddelbart tænker.
Eksempelvis kan en person ikke få udstedt et lån, hvis belåningsprocenten på vedkommendes bolig er for høj. Det giver i og for sig også god mening for pensionister, såvel som andre mennesker, at have en økonomisk buffer i deres boligøkonomi.
Hvor høj eller lav belåningsgraden er, afhænger af, hvor meget boligen bliver vurderet til. Den konkrete ejendomsvurdering kan derfor få konsekvenser for, hvad man som pensionist, eller tæt på pensionisttilværelsen, kan forvente at låne, hvilket dermed også kan have indflydelse på den endelige plan. Her kan der i bankerne være forskel på, hvad man mener, en ejendom er værd. Ligeledes med at ejendomsmæglere også kan have forskellige holdninger og bud på, hvad en ejendom skal koste i en handelssituation.
Det er der ikke mange, som er opmærksomme på. Derfor møder jeg ofte pensionister, som sidder tilbage, begravet i spareplaner, fordi de ikke fik udstedt det lån, de havde søgt eller har fået lavet en gangbar langsigtet planlægning af økonomien.
Værdien i en værdig alderdom
Der findes heldigvis tiltag, som vi kan lade os inspirere af. Markedet for uafhængig rådgivning er langt større i resten af Europa, især hvis man sammenligner med lande som fx England, Holland og Tyskland.
Vi har altså mulighed for at tage os bedre af en befolkningsgruppe, som kun bliver større. Og jeg savner, at vi er endnu flere, der kommer med bud på, hvordan vi gør. For værdien af en værdig alderdom er ikke til at tage fejl af.