Når drømmeboligen er fundet, skal de fleste optage et realkreditlån til at finansiere handlen. Men under halvdelen af køberne indhenter lånetilbud mere end et sted, og kun lidt mere end hver tredje forhandler gebyrer og vilkår med låneudbyderen. Det er ellers en god idé, for det lykkes for syv ud af ti at få sat prisen ned. Resultaterne stammer fra en spørgeskemaundersøgelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået foretaget.

”Danskerne er generelt lidt tilbageholdende i forhold til at forhandle priser – måske især med banker og realkreditinstitutter,” fortæller Nicolaj Christensen, som er finansiel rådgiver og indehaver af Pengerådgivning.

Han fortsætter:

”Folk er jo normalt glade for deres bankrådgiver og får måske ikke spurgt til, hvad der er af lånemuligheder hos andre end bankens faste samarbejdspartner. Sidder du eksempelvis til møde i Nordea, så starter de med at vise dig et lån hos Nordea Kredit og ikke et hos Nykredit. Din bankrådgiver hjælper dig, men er samtidig også sælger, og det er meget sjældent, at vi her hos os ikke kan finde frem til en bedre lånemulighed. Enten via forbedrede vilkår eller hos en anden udbyder.”

Seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen nikker genkendende beskrivelsen af bankrådgiverens rolle:

”Når du går ned i din bank, så har du implicit truffet et valg. Du ender med overvejende sandsynlighed med et lån fra det realkreditinstitut, som banken arbejder sammen med. Mange siger nok til sig selv: ’Gerda nede i banken, hun har meget mere styr på det her, end vi har, så vi gør, som hun foreslår’. Men man bør slå forhandlings-genet til, selv om man måske synes, det er lidt svært”.

Uvildighed er afgørende

”Noget af det, der kan gøre tingene lidt uoverskuelige, er, at der er en masse parter i en bolighandel, som varetager flere interesser uden nødvendigvis at være helt tydelige omkring det. Ejendomsmægleren er og bliver ’sælgers mand’, selv om han eller hun gerne snakker med om prisnedslag, når du er ude at se boligen. Bankrådgiveren er super hjælpsom, men samtidig sælger af bankens eller en samarbejdspartners produkter,” siger Nicolaj Christensen og peger på et andet område, hvor man som forbruger skal være opmærksom.

Mange finansielle rådgivere modtager provision eller henvisningsgebyrer for de kunder, de sender videre til banker og realkreditinstitutter, og er dermed ikke uvildige. Det samme gælder for mange af de onlineportaler, hvor man kan se de forskellige låneudbydere op imod hinanden. Det er ikke unormalt, at portalen får et henvisningsgebyr, hvis man tager et lånetilbud ad den vej. Vil man som kunde sikre sig en rådgivning uden skjulte salgsmotiver, er det altså afgørende, at den rådgiver, man vælger, er uafhængig og ikke modtager kick back fra bankerne og realkreditinstitutterne.

Læs hele Jyllandspostens artikel på Business Insights her.