You are here:

Godkendt af Finanstilsynet

At du kan føle dig tryg, når du modtager rådgivning fra Pengerådgivning, er afgørende for os. Derfor har vi tegnet en rådgiveransvarsforsikring, som sikrer dig som kunde. Rådgiveransvarsforsikringen betyder at vores forsikring dækker, hvis du skulle lide et formuetab som resultat af den rådgivning, du har modtaget hos os. Vores boligadvokater er ligeledes dækket af en rådgiveransvarsforsikring, og du kan således også trygt følge deres rådgivning med god ro i maven. Derudover er Pengerådgivning godkendt af Finanstilsynet både som finansiel rådgiver og som boligkreditformidler.

 

Hvad betyder en godkendelse?

Den 1. januar 2014 blev det lovliggjort, at alle virksomheder, der yder økonomisk rådgivning til privatpersoner skal have en tilladelse fra Finanstilsynet. Alle finansielle rådgivere skal godkendes for deres rådgivningskompetencer for at drive deres virksomhed lovligt.

Pengerådgivning har tilladelse af Finanstilsynet under navnet Energy Proactive Revolution ApS.

 

Vi er således godkendt som uvildige og uafhængige økonomiske rådgivere samt boligkreditformidlere, under tilsyn af Finanstilsynet. Du kan finde vores tilladelser på Finanstilsynets hjemmeside ved at søge på Energy Proactive Revolution eller ved at følge linksene her:

FINANSIEL RÅDGIVER: SE PENGERÅDGIVNINGS TILLADELSE
BOLIGKREDITFORMIDLER: SE PENGERÅDGIVNINGS TILLADELSE

 

Hvad betyder tilladelserne for dig som kunde?

Tilladelserne kan anskues som et kvalitetsstempel af den rådgivning, du modtager hos Pengerådgivning – en sikkerhed for dig som kunde. Tilladelserne er i øvrigt din garanti for at de basale ting i virksomheden stemmer overens med loven. Vi vil derfor altid anbefale, at du vælger en uvildig finansiel rådgiver, der har tilladelse af Finanstilsynet.