En uvildig rådgiver er ALTID på din side 

Hvad er en uvildig rådgiver og hvad betyder uvildig rådgivning egentlig? Det spørgsmål bliver vi ofte stillet af vores kunder. Uvildig betyder uafhængig, selvstændig eller objektiv. At vores finansielle rådgivere er uvildige betyder, at de er uafhængige af eksempelvis banker og pengeinstitutter. Pengerådgivnings rådgivning er 100% objektiv og derfor ikke farvet af andre instanser og firmaers interesser. Vi modtager IKKE henvisningsprovision fra banker og pengeinstitutter. 

Husk at din bankrådgiver er sælger

Bankernes rådgivere sælger bankernes produkter. Husk det, når du får rådgivning i banken. Det betyder at de løsninger, bankrådgiveren tilbyder dig, udelukkende er baseret på de finansielle produkter som banken har på sine egne hylder. Uvildige finansielle rådgivere tager derimod højde for hele det finansielle marked og overvejer dine muligheder på tværs af flere banker og realkreditinstitutter, når de rådgiver dig.

Dine interesser er vores interesser

Du får altså et bredere produktsortiment at vælge imellem hos en uvildig rådgiver i forhold til en bankrådgiver. Derudover får en uvildig rådgiver ikke noget ud af at anbefale dig særlige banker eller løsninger. Pengerådgivnings uvildige rådgiveres interesse er udelukkende at tilbyde dig så billige og attraktive løsninger som muligt, så du har lyst til at vælge os som dine rådgivere. Med andre ord er dine interesser og vores interesser de samme. Vi er på DIN side af forhandlingsbordet, og vi ved, at du kun vælger os, hvis vi kan præsentere dig for de mest fordelagtige løsninger. 

Ikke alle finansielle rådgivere er uvildige

Der findes efterhånden en del finansielle rådgivere i Danmark, men det er langt fra dem alle, som er uvildige. Mange økonomiske rådgivere modtager henvisningsprovision fra banker og realkreditinstitutter som de samarbejder med. Det betyder naturligvis at de anbefalinger, de præsenterer dig for, er påvirket af, hvilke banker der tilbyder dem den største pose penge for, at du bliver kunde hos dem. Deres rådgivning er altså ikke objektiv. Det kan sagtens være at den billigste af de løsninger, de foreslår, faktisk slet ikke er den billigste på markedet.

At en økonomisk rådgiver er selvstændig og ikke arbejder i en bank, betyder altså ikke altid at de ikke kan arbejde indirekte for en bank. Hvis du vil være sikker på en rådgiver har DIN økonomiske vinding for øje og ikke sin egen, bør du dermed gå efter en som er uvildig.

Pas på sammenligningsportalerne

Når man skal købe bolig og indhenter lånetilbud, kan det være nærliggende at bruge en sammenligningsportal eller lignende apps og værktøjer, der viser forskellen på forskellige banker, lånetyper og lånetilbud. Du bør dog være opmærksom på om den portal, du benytter, er uvildig eller modtager henvisningsprovision, hvis du vælger et lån ad den vej.  

Tjek din rådgiver

Er du i tvivl, om din rådgiver eller sammenligningsportal er uvildig? Så undersøg om:

1) Han/hun modtager provision eller henvisningsgebyrer?
2) Han/hun præsenterer dig for et bredt udvalg af økonomiske løsninger på tværs landets banker eller kun for udvalgte samarbejdsbanker. 

”Bankrådgiveren har en modstridende dobbeltrolle som sælger og rådgiver, og det kan give interessekonflikter – særligt hvis bankrådgiveren samtidig er under pres fra ledelsen for at sælge.

Vil du have rådgivning, der er uafhængig af salgsmotiver, skal du benytte dig af uafhængige finansielle rådgivere.”

 

Lars Baadsgaard, testansvarlig for finansielle test i Forbrugerrådet Tænk. Læs hele artiklen her.