Uvildig rådgivning blev Helena og Kaspers vej til et nemt, trygt og overskueligt boligkøb

Vi har taget en snak med Helena omkring købet af hende og Kaspers nye lejlighed - og alt hvad der hører med i en sådan proces.

You are here:

Kasper og Helena. På papiret et helt almindeligt par, som drømte om en fælles bolig i København, hvor de kunne opbygge en fremtid. På mange måder er deres historie dog alt andet end almindelig. I hvert fald hvis man kigger på deres kærlighedshistorie. Den startede nemlig i et TV-program i Caribien. I dag sidder de i deres drømmelejlighed, som ifølge Helena ikke havde været muligt uden hjælp fra Pengerådgivning.

Helena og Kasper møder hinanden under varmere himmelstrøg i Caribien, hvor de begge har meldt sig til TV-programmet Bachelor, i håbet om at finde kærligheden. Og så er resten vist historie, som man siger. Spol 1,5 år frem, hvor Helena flytter fra Århus til København, direkte ind i Kaspers andelslejlighed. 

Selvom det er dejligt at være tæt på hinanden, føles det ikke som et fælles hjem. Derfor bliver de hurtigt begge bevidste om, at et fremtidigt boligkøb ligger i kortene. Men der var lige noget med økonomi, der skulle gå op. Efter deltagelse i Bachelor beslutter Helena sig at gå fuldtid som influencer. I bankens kasser betyder det, at hun er selvstændig. Og selvstændig er lig med svingende indkomst. Derfor var det vigtigt at kunne vise et årsregnskab, før de gik i banken.

Frygten i at blive placeret i en (dårlig) kasse af banken som selvstændig

Helena fortæller, at én af de største betænkeligheder, de har, før de går i gang med boligkøbsprocessen, er hendes indkomst:

“Det kunne jeg godt mærke, det kunne godt være svært. Og allerede kunne jeg godt mærke, det føltes uoverskueligt, at jeg selv skulle række ud til sindssyg mange [banker].” 

Frygten ligger i, at banken ikke vil låne dem ret mange penge, fordi dét at være selvstændig kan være en kæphest. Det sætter bekymringer i gang. 

For hvad nu hvis de ikke kan låne nok til, at de kan få opfyldt deres drømme? Og hvor meget bliver de nødt til at gå på kompromis med deres drømme?

Da vi spørger Helena i dag, hvor meget de så er endt med at gå på kompromis, er svaret klart. 

De føler ikke, de er gået på kompromis med nogle af deres ønsker: “Jeg føler alt i alt, vi har fundet drømmelejligheden”.

Helena og Kasper_boligkoeb

Processen startede med et opslag på Instagram - hvad ellers?

Helena har aldrig prøvet at købe bolig før, så det allerførste, hun gør, er at lave et opslag på Instagram, hvor hun efterspørger generelle råd og tips. Et noobie-opslag, som hun selv kalder det. Flere følgere anbefaler det her firma, der hedder Pengerådgivning, som kan hjælpe med hele processen. Herunder den noget kringlede finansieringsdel. Og inden længe får Helena kontakt til Louise, uvildig rådgiver hos Pengerådgivning, som sætter det første møde op. Om det første indtryk fortæller Helena:

“Jeg kunne godt se, at det, min egen bank kom frem til, og det, som Louise kom frem til – jeg tror måske, hun kunne få lidt mere til at ske. Hun undersøgte i hvert fald flere muligheder. Jeg kunne godt se, der var lidt højere til loftet på en eller anden måde.”

Trygheden i at have en person på sidelinjen, som klarer det hele - uden du føler dig snydt

Overblik, tid og finansiering. Det er de tre faktorer, der er helt afgørende for, at Helena og Kasper vælger at få hjælp udefra. Eller måske i virkeligheden manglen på de tre ting. De synes ikke, de har den tid, det tager, at opsøge en masse banker, indhente flere forskellige tilbud, skrive mails frem og tilbage og danne sig det forkromede overblik over, hvad de egentlig har fået tilbudt. 

Derudover er der en grundlæggende tvivl om, hvor “godt” de selv kan gøre det i forhold til at skaffe gode lånevilkår o.s.v. For Helena er det utrolig vigtigt at kunne gennemskue, hvad hvert enkelt tiltag og valg kommer til at betyde for den fremtidige økonomi. Det er blandt andet her, Louises hjælp bliver uundværlig.

“Man føler sig ikke snydt. Man ved ligesom, man har fået det bedst mulige, fordi det er blevet undersøgt. Så kunne jeg sove roligt om natten”.

Og det er særligt uvildigheden, der gør Helena tryg. Hun italesætter nemlig, at både hende og Kasper godt kan være skeptiske, når det kommer til deres egen bank. Og dé kompetencer er svære at sætte værdi på: 

“Jeg ved godt, man kaster nogle penge efter at få noget hjælp, men det kommer jo nok én til gode på et tidspunkt. Så de der kompetencer, man køber sig ind på, er faktisk svært at sætte beløb på, fordi det havde så meget værdi”.

Og sådan kom Helena og Kasper endelig i mål med drømmeboligen

Der sker det, at Helena og Kasper endelig finder drømmelejligheden! De er trygge ved at byde på den, da Louise har givet dem et godt overblik over deres fremtidige økonomi. Så det gør de. Blot med det ene forbehold om, at de sælger Kaspers andelslejlighed før den 15. december. 

Ikke umiddelbart et problem, tænker de. Men da de er tvunget til at sætte den på intern venteliste, er aktiviteten ikke lige så vild, som man kunne have forventet på ekstern liste. Og som Helena selv siger, er folk bare superlangsomme og springer til og fra konstant. 

Den 15. december nærmer sig, og det begynder at se lidt mørkt ud. Tanken om, at drømmelejligheden bliver solgt til anden side, er fuldstændig uoverskuelig. Derfor tog de fat i Louise. 

“Vi ringede til Louise, som ringede til bankrådgiver, og bankrådgiver regner bare derudaf, og de ender faktisk med at fjerne forbeholdet. Det havde vi ikke selv fået gjort”. 

Det resulterer i, at Helena og Kasper køber lejligheden! Og kommer også hurtigt i mål med at sælge Kaspers. Helena har siden da tænkt på, hvor stor forskel det egentlig har gjort: 

“Faktisk – for at være helt ærlig – så havde vi ikke siddet her i dag, hvis ikke vi havde været en del af Pengerådgivning. Fordi der blev rykket på nogle ting ret hurtigt, og i det københavnske boligmarked skal man bare være ret hurtig”.

Nu sidder de på den anden side - er der noget, der har overrasket undervejs?

Nu sidder de her i deres skønne lejlighed på Amager og glæder sig til at starte et nyt kapitel. Det har været en vild proces, og vi spørger derfor Helena, om der er noget, der har overrasket hende undervejs – både på godt og på ondt:

“Jeg vidste godt, det ville blive svært. Men jeg var alligevel overrasket over, hvor svært det var at finde en bank, der ville låne os penge”..” 

Til gengæld har det været en øjenåbner for Helana at have en person på sidelinjen, som kun vil hende det bedste:

“Jeg er meget overrasket over, hvor meget jeg har følt det som min rådgiver. Louise har virkelig føltes som en, der altid har holdt mig i hånden på en eller anden måde og har været virkelig hurtig til at svare på sms’er og mail. Og jeg tror måske, det var meget en fordom, jeg havde, at man bare var én blandt mange fisk“.

Vi spørger Helena, om det så betyder, at det naturlige valg fremadrettet vil være at gå til Pengerådgivning og Louise, når det kommer til boligøkonomi? Det er hun ikke i tvivl om, at det er.

Helena_witt_boligkoeb