TAL MED EN RÅDGIVER

Hvordan er økonomien i den andelsboligforening, du bor i?

Rigtig mange er gode til at sætte sig ind i tallene op til købet af en andelsbolig, men det er lige så vigtig, at du bliver ved med at være interesseret i foreningens økonomi efter købet.
Flere sager om risikable lån og kursramte foreninger har vist, at det kan gå rigtig galt, hvis du har investeret i en andelsbolig, hvor foreningen efterfølgende laver rav i den.

I øjeblikket er det tid til generalforsamling i andelsboligforeningerne, og for at du ved, hvordan det går i den andelsboligforening, du bor i, har vi opstillet 5 punkter, som kan hjælpe dig til generalforsamlingen.

1. Deltag i mødet
Når du kommer til generalforsamlingen er det vigtigt, at du er aktiv. Der kan sidde aktører i bestyrelsen som ikke har nogen faglig baggrund inden for ejendomme og økonomi. For at du kan have tillid til bestyrelsen, er det en fordel, at du har forberedt nogle spørgsmål, så du kan spore dig ind på, om det går foreningen godt eller skidt. På den måde kan du vurdere om bestyrelsen gør deres arbejde godt, og om du kan have tillid til dem.

2. Sæt dig ind i lånene
Spørg ind til lånevilkårene, og om der er nogle betalinger der i fremtiden ændrer sig. Derudover skal du spørge ind til lånetypen. Er det en fast rente så spørg ind til, hvornår den faste rente skal skiftes. Og hvordan påvirker den nye rente din betaling?

3. Penge til vedligehold
Er der planer om renoveringer af bygningen? – Nye vinduer, nye tagsten, nye altaner osv. I så fald, hvordan påvirker et nyt fremtidig lån din betaling? Vær opmærksom på at et nyt lån kan påvirke boligafgiften. Spørg også ind til hvilke likvider foreningen har, hvis der kommer en storm og tagstenen falder af.

4. Indhent flere forskellige vurderinger
Hvilken værdiansættelsen har andelsboligen? Det er vigtigt at værdiansættelsen er troværdig, da det kan hjælpe til at indhente og forhandle de helt rigtige lån hjem til boligen. Insister derfor på at der bliver hentet flere forskellige valuavurderinger ind, så den første og bedste vurdering ikke bare bliver taget.

5. Hvem er fagfolkene bag?
Har du tillid til revisoren, administratoren og byggefolkene som er tilkoblet foreningen? – Eller aner du ikke, hvem de forskellige fagfolk er? Du skal føle, at du har tillid til fagfolkene, så du med sikkerhed ved, at det er professionelle og kompetente folk. På den måde ved du også, at dine penge bliver brugt bedst muligt.

Skal vi gennemgå en andelsbolig eller andelsforening for dig?
Hvis du har lyst til at få tjekket op på økonomien i din andelsbolig, så tilbyder vi en gratis rådgivningstime, hvor vi ser på, hvordan vi kan hjælpe dig med at optimere din økonomi bedst muligt. Har du fundet en andelsbolig, som du overvejer at købe, kan vi også hjælpe dig med at gennemgå både boligen og foreningen, således at du får overblik over om andelsboligen er en god forretning eller ej.

Du kan booke en gratis rådgivningstime her.
Står du over for køb af andelsbolig, kan du læse mere om det her.

%d bloggers like this: