TAL MED EN RÅDGIVER

Få mere ud af dine penge end ved at blive gældfri

billede af gældfri

Ønsker du at være gældfri? De fleste der ønsker at blive gældfri har fået den ældre tankegang med fra de tidligere generationer, som mener at det er bedst at betale sin gæld ud. At du betaler din gæld ud, er dog ikke nødvendigvis den bedste løsning for dig.

Hvorfor vil du være gældfri? Hvem sparer du op til?

I virkeligheden handler det om, at du får skabt de bedste økonomiske løsninger for dig. Det er ikke dit ansvar, at du efterlader en stor opsparing til dine børn i form af et gældfrit hus.

I en måling som Realkredit Danmark lavede for halvandet år siden med danske boligejere, svarede boligejerne, at det enten var vigtigt eller meget vigtigt for dem at betale gælden helt ud. Denne måling har Realkredit Danmark fulgt op på med deres egne kunder. Målingen viser, at størstedelen er et stykke fra at være gældfri. Målingen viser, at kun 5-10 procent af de ældre boligejere er gældfri. Om du vælger at stræbe efter at blive gældfri eller ej, så finder du ikke noget facit på det. Ingen af delene er nemlig mere rigtigt end det andet. Men du kan udregne for dig selv, hvad du får mest muligt ud af økonomisk. Og hvor vigtigt er det for dig? – At du får mest muligt ud af dine penge? Mange vil svare: meget vigtigt!

billede af gældfri

Skal du sætte dine penge i ejendom, frie midler eller pension?

Lad os tage Carsten Pedersen på 40 år. Carsten bor i et hus i København til 3 millioner kroner.

Han skylder 1,2 millioner kroner, og har derfor en friværdi i huset på 1,8 millioner kroner.

Carsten har et fastforrentet obligationslån på 2% + bidragssats i huset. Det vil altså sige, at hver gang Carsten sætter én krone ind i sine mursten, får han 2% i rente, herefter skal han lægge bidragssatsen til. Beskatningen i ejendommen er 33%. 

I frie midler har Carsten 30.000 kr.

Vælger Carsten at sætte sine penge i frimidler, kan han for det første lettere komme til pengene og samtidig vil afkastet sandsynligvis være bedre. Dette afhænger dog af Carstens risikoprofil. Tager vi udgangspunkt i en middel risikoprofil, forventes det at afkastet ligger mellem 4% og 8%. Derfor er det ikke altid en fordel af blive gældfri i huset, da du kan bruge pengene bedre i dine frie midler.

Beskatningen på frie midler er væsentlig højere end på pensionsbeskatning.

Carsten har også mulighed for at sætte sine penge i sin pension. Carsten har sparet 700.000 kr. op i pension.

Afkastet afhænger igen af Carstens risikoprofil. Taget udgangspunkt i en middel risikoprofil, forventes det at afkastet ligger mellem 4% og 8%. Hvis han sætter de sammen ind på sin pensionsordning, kan han forrente sine penge bedre end de 2% i ejendommen. Der er en lempeligere beskatning. Beskatningen på pension er ca. 15%.

Hvordan får du mest muligt ud af dine penge?

Vi tilbyder et gratis rådgivningsmøde, hvor vi sammen med dig kigger på, hvilken løsning der er bedst for dig og din økonomi. Du booker dit gratis møde her.

%d bloggers like this: