En bolighandel trin-for-trin

Find ud af hvordan en typisk bolighandel forløber trin for trin med Pengerådgivnings Boligpakke.

1 - Gratis rådgivningsmøde

Hos Pengerådgivning tilbyder vi første rådgivningsmøde helt gratis. Til mødet taler du med en af vores uvildige finansielle rådgivere omkring din bolighandel; herunder din økonomiske situation, dine ønsker, udfordringer og muligheder.

2 - Fuldmagt & rådgivningsaftale

Hvis du på baggrund af det gratis rådgivningsmøde ønsker at få Pengerådgivning til at drive din bolighandel som din finansielle rådgiver, skal der underskrives en fuldmagt og en rådgivningsaftale, således at Pengerådgivning har lov til bl.a. at forhandle og indhente tilbud på dine vegne.

3 - Boligpris forhandling

Boligens pris forhandles ved mægler. Om du ønsker at forhandle prisen selv, eller om vi skal gøre det for dig, er valgfrit. Uanset hvad du vælger står vores uvildige rådgiver klar til at hjælpe dig med rådgivning og sparring.

4 - Indhentning af lånetilbud

Pengerådgivning indhenter minimum 3 forskellige lånetilbud fra 3 forskellige banker på dine vegne.

5 - Gennemgang af tilbud

Når tilbudene er indhentet aftales et møde, hvor vi gennemgår dem sammen med dig.

6 - Valg af bank

På baggrund af de indhentede lånetilbud, vælger du hvilken bank og aftale, du ønsker at fortsætte med. Dette er naturligvis forudsat, at du finder et af de indhentede lånetilbud fordelagtige.

7 - Købsaftalen underskrives

Købsaftalen underskrives af køber og sælger.

8 - Kreditgodkendelse

Endelig kreditgodkendelse finder sted, når banken har godkendt din økonomiske situation. Derudover skal banken godkende købsprisen gennem egen vurderingsmand. Kreditgodkendelsen er essentiel for udfaldet af din videre bolighandel, da godkendelsen afgør, om finansieringen af dit køb kan gå igennem, eller om der skal gøres brug af bankforbeholdet, og handlen annulleres.

9 - Boligadvokatens arbejde påbegyndes

Boligadvokaten håndterer opgaver som følgende:

  • Gennemgang af handelsdokumenter
  • Udarbejdelse af tinglysninger og skøder
  • Udarbejdelse af refusionsopgørelser
  • Opfølgningsmøde med kunden
  • Godkendelse af handlen

NB: Advokatens honorar er bindende
Bemærk at advokatens honorar er bindende efter dette stadie, når det juridiske arbejde er påbegyndt. Pengerådgivning benytter det såkaldte no cure no pay princip, hvilket betyder, at vi ikke tager betaling for vores arbejde, hvis din handel ikke gennemføres. Det omfatter dog desværre ikke vores samarbejdspartnere, hvorfor du skal være opmærksom på, at du vil skulle betale for advokatens arbejde, hvis handlen afbrydes efter dette stadie.

10 - Møde med banken

Der aftales et fysisk møde med den kommende bank. Din rådgiver fra Pengerådgivning deltager gerne på mødet sammen med dig, hvis du ønsker det.

11 - Udbetaling 1

Betaling til ejendomsmægler og finansiel rådgiver sker i samarbejde med banken. Derudover, så betales Pengerådgivnings honorar.

12 - Bankgaranti stilles

Den valgte bank stiller en såkaldt bankgaranti, når bolighandlen er endelig.

13 - Udbetaling 2

Restkøbesummen deponeres; dvs. betales af banken.

14 - Tegning af forsikringer

Efter endelig handel tegnes husforsikring og ejerskifteforsikring.

NB: Dette gælder ikke for ejerlejligheder.

15 - Juridiske tilvalg

Efter handlen bør du overveje, om du behøver testamente, ægtepagt eller samejeoverenskomst, hvis det ikke allerede indgår i rådgivningsaftalen.

16 - Handlen er gennemført

Tillykke! Din bolighandel er nu gennemført.

Tilbage til Boligpakken Book gratis møde om boligkøb