TAL MED EN RÅDGIVER

Det var første gang i 10 år, at vi snakkede med én, som forstod os.

kundehistorie_john

Mød John og Camilla, der gik fra en rente på 16% til besparelser på over 100.000kr. om året. 

Det at købe bolig er for de fleste én af livets største investeringer og samtidigt en beslutning, der påvirker privatøkonomien hver eneste dag. Selvom man træffer sunde økonomiske beslutninger, kan det dog være svært at være forberedt på alt. Finanskrisen, der udbrød i 2008, har haft og har stadig betydelige konsekvenser for mange danskeres hverdag og privatøkonomi. John og Camilla var blandt dem, der desværre blev ramt af finanskrisens udfordringer, med tunge økonomiske følger i mange år. Heldigvis fik deres finansielle historie alligevel en lykkelig slutning. 

Den barske side af boligkøb i finanskrisen  

Billede af besparelserJohn og Camilla fandt deres drømmehus i 2006. På daværende tidspunkt blev husene rundt i Danmark solgt nemt og hurtigt. Der var 12 andre par, der også var interesserede i deres drømmehus, og de måtte derfor blot på 10 minutter beslutte, om de ville købe huset. De slog til hurtigt og blev ejere af deres drømmehus. 

Deres plan i forhold til finansieringen af deres hus var, at deres daværende lejlighed skulle sælges. De havde i den forbindelse rådgivet sig og fået at vide, at deres lejlighed kunne sælges i løbet af et par uger til 2.250.000kr. Dette ville give dem en indtjening, som skulle indgå i finansieringen af deres nye hus. Det skulle hurtigt vise sig, at det hele ikke skulle gå så lige til. ”Der gik 1,5år før den blev solgt. Der var finanskrise dagen efter vi købte huset. Vi mistede en lille million på det. Vi havde dobbelt husleje og ingen penge” fortæller John og Camilla. De var derfor nødsagede til at optage et forbrugslån på 800.000 kr., der kunne dække alt de høje udgifter. De fik tilbudt lånet med en rente på hele 16%. Der var ingen vej udenom for parret og dette blev løsningen i mange år.

”For et års tid siden kiggede jeg på vores økonomi, og jeg fandt ud af, at vi har afbetalt 900.000kr, men reelt kun 140.000kr fordi resten var renter” forklarer John. Han valgte i den forbindelse at kontakte sin egen samt andre banker. Ingen banker var interesserede i at omlægge deres lån eller andet. ”Det var helt ude i hampen. Derfor gik jeg på nettet, lidt desperat og derigennem fik jeg fat i Pengerådgivning og uvildig rådgiver Nicolaj Christensen” fortæller John.

De bookede et rådgivningsmøde uden store forventninger, men endte med en besparelse på 100.000kr efter skat om året

De bookede et møde med Pengerådgivnings uvildige finansielle rådgiver Nicolaj Christensen. ”Så sad han der og lignede på ingen måde den person, som vi havde forventet. Vi havde nok forventet en mand i jakkesæt og slips,” fortæller John og Camilla. Dette var ekstremt positivt for parret. ”Det var første gang i 10 år, at vi snakkede med én, som forstod os. Det gjorde en kæmpe forskel. Det var super dejligt”, siger John og Camilla.

Nicolaj forklarede parret at han godt kunne hjælpe dem og gøre en forskel, men at han ikke vidste hvor meget. Derefter gik forsøget på at hjælpe parret i gang for Nicolaj. Efter et stykke tid var der gode nyheder til parret. ”Vi blev tilbudt fire forskellige banker, der ville have os som kunder. Vi har nu skiftet bank”. Parret havde hidtil selv forsøgt at skifte bank uden held.

Nicolajs rådgivning og hjælp med bankskiftet førte altså til store besparelser for parret. ”Vi har sparet 100.000kr efter skat om året, som er ren afbetaling. Det er jo helt vildt. Det har gjort en kæmpe forskel. Dertil kommer alt det, vi har sparet på gælden, som bankerne har trukket fra. Så det er rigtigt mange penge. Det er helt vildt”, siger John og Camilla.  

Det har været nogle følelsesmæssigt udfordrende år siden huskøbet for parret og den store besparelse kan også mærkes helbredsmæssigt. Der er kommet en hel anden ro i deres hjem. Udover dette, så kan den store økonomiske besparelse også mærkes. ”Vi har ca. 10-12.000kr mere udbetalt hver måned. Det betyder jo at nærmest en af os kan gå hjemme”, forklarer John.

En uvildig rådgiver er 100% på din side af forhandlingsbordet

En uvildig finansiel rådgivers fornemmeste opgave er at være DIN rådgiver. Dette er heldigvis også den oplevelse, John og Camilla har haft igennem deres forløb hos Pengerådgivning. De har ligesom mange andre haft svært ved at forstå de mange banktermer, der bliver nævnt i bankverdenen. ”Det vi har oplevet er, at bankerne snakker i termer, som man slet ikke forstår. Vi tror, mange mennesker sidder og føler sig små-dumme, når de er til møde i banken”, fortæller John og Camilla.

At benytte uvildig rådgivning har derfor også for parret gjort, at de nu forstår de mange termer og faktisk selv er begyndt at følge med og kigge på, hvad tingene betyder.”Nicolaj har været ekstremt pædagogisk, overbærende og hjulpet os. Det har været meget gennemskueligt”, siger John og Camilla. 

John og Camillas forløb hos Pengerådgivning resulterede heldigvis i store besparelser og deres boligkøbshistorie endte lykkeligt. ”Det har været helt fantastisk”, lyder det fra parret.

Vi ønsker John og Camilla al mulig held og lykke i fremtiden.

Har du også brug for uvildig finansiel rådgivning?

Vores uvildige rådgivere står altid klar til at hjælpe dig uanset om din udfordring handler om låneomlægning, boligkøb, bankskifte eller andet.

Lige nu har du mulighed for at booke et gratis rådgivningsmøde her eller tale med en af vores uvildige finansielle rådgivere på telefon: 32 70 65 31.

 

Skriv et svar

%d bloggers like this: